Sikkert mange af os bruger regelmæssigtforskellige tjenester fra forretningsbanker. Nogle kunder foretrækker at opbevare deres pengeopsparing i kreditorganisationer, andre overlader deres værdier til dem (pengeskabe), andre bliver låntagere for at erhverve genstand for dyre drømme for det modtagne beløb til renter. Plastkort til praktisk brug af lønninger, forskellige tjenester, presserende overførsler med eller uden en personlig konto - nu prøver hver bank at tilbyde sine kunder noget nyt og konkurrere med "giganterne" i denne sektor. Der er selvfølgelig nok nuancer her. Men hver klient i et kreditinstitut skal tage hensyn til en sådan funktion som bankhemmelighed. Hvad har dette begreb i sig selv, og hvilke garantier såvel som problemer erhverves af en person, der serviceres på dette område?
For det første skal du straks skelne mellemdefinitioner som kommercielle og bankhemmeligheder. Det første er faktisk et bredere koncept end det andet. I nogle kilder kan du endda finde en fortolkning, der definerer hemmeligholdelse af kreditorganisationer som en af de kommercielle sorter. Dette er dog ikke helt sandt. Bankhemmeligholdelse er lovgivningen for disse institutioner, på grundlag af hvilken alle repræsentanter for organisationen er forpligtet til at gemme alle de oplysninger, de har på deres hænder om deres kunder uden adgang til dem fra tredjepart, selvom oplysningerne ikke har særlig værdi.
Som i de fleste lignende tilfælde,der er undtagelser fra reglen. Nogle gange har en bank simpelthen ikke ret til at nægte visse organisationer at give oplysninger, der vedrører kunder. Sådanne institutioner er for det første repræsentanter for statslige organer. En sådan procedure kræver dog en god grund til at retfærdiggøre en undtagelse. F.eks. Den komplekse, forvirrende eller mistænkelige karakter af en finansiel transaktion, der udføres af en klient, hvis beløbet er lig med eller overstiger 600 tusind rubler. I dette tilfælde indebærer banklovgivning obligatorisk kontrol med transaktionen. Dette er for at forhindre finansiering gennem kommercielle organisationer i terrormiljøer samt hvidvaskning af penge.
Bankhemmelighed indebærer at giveinformation om alle konti samt de beløb, institutionen har modtaget til opbevaring i overensstemmelse med betingelserne i de indgåede indskudsaftaler, til en snæver kreds af mennesker. Som for enkeltpersoner og juridiske enheder, kan alle oplysninger udelukkende gives til klienterne selv, deres officielle repræsentanter, fuldmægtig, retslige myndigheder samt forsikringsselskaber og repræsentanter for de foreløbige efterforskningsmyndigheder i straffesager og administrative sager (der skal være samtykke fra anklageren) .
Hvis indehaveren af et indskud eller konto af en anden artdør, så har bankhemmelighed i en sådan situation følgende funktioner. Hvis der udarbejdes et testament (notariseret eller udført direkte hos et kreditinstitut), kan de personer, der er angivet i dette dokument, muligvis modtage alle de nødvendige oplysninger. For at gøre dette bliver de nødt til at fremlægge identifikationsdokumenter. Derudover modtages oplysningerne, uden nogen overtrædelse af loven, til notarens fulde rådighed. For dette kontor skal indgive en anmodning. I dette tilfælde udarbejder bankmedarbejderen, der er ansvarlig for at opfylde disse forpligtelser, svaret på institutionens brevhoved. Oplysningerne skal fuldt ud besvare alle de spørgsmål, der er angivet på anmodningen.
Hvis vi taler om ikke-beboere (personer, der har udenlandsk statsborgerskab), i dette tilfælde, indebærer bankhemmelighed, at alle nødvendige data gives til konsulære kontorer.
