Han kan uden tvivl kaldes far til russisk videnskab og kultur. I enhver branche, hvor Mikhail Vasilyevich arbejdede, formåede han at sætte sit lyse præg og bringe mange store opdagelser til verden.
Han adskiller sig fra sine jævnaldrende i en medfødt tørst efter viden og lærte i en tidlig alder at læse og skrive.
I en alder af 19 rejser en ung mand til Moskva ogidet han udgør sig som en besøgende adelsmand, er han indskrevet som studerende ved det slavisk-græske-latinske akademi, hvor han efterfølgende modtager god teoretisk træning og mestrer latin. Derefter, i 1736, blev han overført til det akademiske universitet i Skt. Petersborg, hvorfra han over tid ville blive sendt til Tyskland for at studere minedrift og metallurgi. MV Lomonosov fortsatte sin uddannelse i Freiburg, hvor han begyndte at forbedre sin viden i praksis.
Gennem hele sin videnskabelige karriere frimodede hanforsvarede folks interesser og krævede, at uddannelse ikke kun blev tilgængelig for overklassen, men også for bønderne. Det var på initiativ af Mikhail Vasilyevich, at der blev oprettet et universitet i Moskva, der den dag i dag stolt bærer navnet på grundlæggeren.
Mikhail Vasilievich leverede et betydeligt bidrag tiludvikling af lingvistik. På trods af sin fordybelse i speciel viden fandt han tid til filologisk arbejde. Da han vendte tilbage til Rusland, i 1757, offentliggjorde han den første russiske grammatik, hvor han afslørede de ortopædiske og grammatiske normer for sproget på baggrund af de observationer, han havde opnået over levende tale. Det er vigtigt at bemærke, at den første person, der nærmer sig beskrivelsen af russiske grammatiske træk, var Lomonosov. Som lingvist gjorde han dette fra et videnskabeligt synspunkt, det var han, der også først overvejede begreberne morfologi, syntaks og orddannelse. På baggrund af hans "russiske grammatik" blev der for første gang udgivet lærebøger om det russiske sprog.
Lomonosov leverede også et kæmpe bidrag tiludvikling af retorik. Hans guide til veltalenhed blev den første russisk-sprogede bog af sin art. Han etablerede også en klassifikation af dele af talen, betragtes som stavning og tegnsætning, oversat til russisk mange videnskabelige udtryk.
Et væsentligt bidrag til dannelsen af det russiske sprog oglitteratur blev bidraget med værker af Lomonosov. Som sprogforsker var han bekymret over udviklingen af sproget, systematiseringen af dets grammatiske, ortoepiske og stilistiske træk. Takket være Mikhail Vasilyevich blev der gennemført en vigtig reform i forhold til det russiske litterære sprog, såvel som versifikationssystemet, der har overlevet den dag i dag, blev godkendt.
Som lingvist talte han om det russiske sprog som et stort aktiv. Mikhail Vasilyevich var den første, der begyndte at holde akademiske foredrag på sit modersmål.
Han stræbte efter at berige det litterære sprog, at skabedet er tilgængeligt, forståeligt og samtidig unikt. Vi vil overveje Lomonosov som en sprogforsker. Kort om den store mands filologiske fordele vil vi nu tale.
Lomonosovs største fortjeneste er skabelsensolid grund til dannelsen af et nyt russisk sprog. Det berømte værk af Mikhail Vasilyevich med titlen "Russian Grammar", der blev offentliggjort i 1755, er også forbundet med dets udvikling. Dets samling er virkelig den største af de fordele, som Lomonosov bragte. Som lingvist forsøgte han for første gang i "russisk grammatik" at skelne mellem begreber som russisk og kirkeslaviske sprog.
Isoler hvert sprog, genkend det fuldstændigtuafhængig i forhold til den anden - dette er det princip, som Lomonosov fulgte i sit arbejde. Som sprogforsker stolede han på visse videnskabelige metoder, der hjalp ham med at skelne nøjagtigt mellem russisk og kirkeslavisk. Dette tjente som en værdig start for den videre udvikling af russisk litteratur. Som sprogforsker, Lomonosov baseret på undersøgelser af sprogets funktioner:han ville tage en lang liste med ord eller sætninger, sammenligne og kontrastere dem med hinanden. Og derefter, på baggrund af de opnåede resultater, lavede jeg de relevante konklusioner.
Lomonosovs forskningsmetoder, som ikke har gennemgået nogen væsentlige ændringer, er grundlaget for videnskaben den dag i dag.
Baseret på deres forskningsteknikker er det storeden russiske reformator frigav teorien om "tre ro", som fandt direkte anvendelse i skabelsen af et nyt litterært sprog. Mikhail Vasilievich etablerede et generelt princip for interaktionen mellem forskellige stilarter og genrer inden for lingvistik. Hver "ro" var præget af dets umiddelbare anvendelsesområde. Lomonosov brugte sin teori til at beskrive stilistiske processer på sproget. Som lingvist fulgte han stien med konstant kombination og assimilering af det smukke og værdifulde, der findes på begge sprog.
Således blev den "høje ro" tilskrevetord, der blev brugt til at skabe alle slags oder, sange, digte, taler eller højtidelige taler. Denne stil kan med rette betragtes som majestætisk. Imidlertid blev ordene af sådan ro meget sjældent brugt af folk i daglig tale, men en læsefær person kunne forstå dem.
"Gennemsnitlig ro" skulle skrivesatiriske skuespil, ironiske venskabsbreve eller historiske skrifter. Det er kendetegnet ved overvejelsen af russisksprogede ord med en sjælden tilføjelse af slaviske.
"Lav ro" er fuld af russiske ord,som ikke er på det slaviske sprog. Ved hjælp af det oprettes komedier, sange, beskrivelser af "hverdagsspørgsmål". I denne stil blev russiske, almindelige ord foretrukket.
Hele patos i den ovennævnte teori om Lomonosov var præget af behovet for at anerkende rettighederne til det russiske sprog og litteratur.
Når vi taler om ham som en fremragende filolog, er det umuligtfor ikke at nævne litterær fortjeneste. Mikhail Vasilyevich studerede trods alt alle slags teorier med deres yderligere anvendelse i praksis på lige fod med andre videnskaber.
Mens han var i Tyskland, skrev han et essay omuløste problemer i forhold til russisk versifikation. I dette brev introducerer han sine ændringer til reformen af Trediakovsky og udvider den med nye poetiske dimensioner, såsom anapest, dactyl og amphibrachium. I modsætning til andre digtere fra den tid forsømmer han ikke brugen af forskellige rim i sine værker. Den anden del af hans brev var en ode til erobringen af Khotin, som den store reformator dedikerede til den russiske hærs heltemod. Det var markant forskelligt fra hans forgængeres værker.
I årenes løb udgav han endnu et essay, hvor han etablerede den allerede nævnte teori om "de tre rolige". Derefter finder den anvendelse i dannelsen af et nyt litterært russisk sprog.
Lomonosov leverede et værdifuldt bidrag til russisk videnskab.Han talte om sproget som en stor værdi for folket, dets evige arv. Mikhail Vasilyevich var sikker på, at det russiske sprog er meget rigt og mangesidigt, at man altid kan finde de nødvendige ord i det for at betegne bestemte udtryk eller begreber.
Reformatoren kæmpede for renhed og perfektionaf det russiske sprog, forsøger at befri det for "fremmedhed". Derfor oversatte han enten bogstaveligt talt konceptet til russisk eller simpelthen valgte ækvivalenter, der var egnede til det. Takket være videnskabsmanden blev ord som energi, størrelsesorden, partikler, erfaring hurtigt forankret i russisk terminologi. Mikhail Vasilyevich Lomonosov blev kendetegnet ved sin usædvanlige mod, udholdenhed og uendelige opfindsomhed, da han skabte en videnskabelig terminologisk base. Som sprogforsker han ydet et kæmpe bidrag ved etablering af russisk-sprogede terminologiske begreber.
Først og fremmest Mikhail Vasilyevich Lomonosov, somRussisk sprogforsker blev oprørt over misbrug af fremmede ord i litteraturen eller i hverdagen. Han var vred på kernen af adelsmændene, der straks begyndte at indsætte dem, hvor de bare havde lært at forstå et par ord på fransk. Lomonosov påpegede, at den formålsløse vedtagelse af ord af fremmed oprindelse udgør en fare for den kompetente uddannelse af national kultur. I lyset af dette opfordrede han til at ære modersmålets skønhed, alsidighed og modstå dem, der introducerer "disse uanstændigheder" i det.
Lomonosovs arbejde som sprogforsker og berømtreformator til i dag finde anvendelse i videnskabelige aktiviteter. Denne store mand var den første til at sætte pris på dybden, rigdommen, magten og det unikke ved det russiske sprog. I sine skrifter talte Mikhail Vasilyevich Lomonosov om litteratur som talekunsten.
Han tog mange skridt i dannelsen af et nyt litterært sprog og skitserede udsigterne til dets videre udvikling.
Mikhail Vasilyevich tjente til folks bedste.Det var på hans idé, at der blev grundlagt et universitet i Moskva, som i dag er verdensberømt. Han formåede også at skabe en terminologisk base, hvis berigelse efter Lomonosov blev udført af kendte russiske forskere i de følgende årtier. Dette er nøjagtigt hvad Lomonosov, en russisk sprogforsker, var. Og den dag i dag husker vi denne store mand og bruger hans værker.
