Studerende russisk (eller noget andet) sprog, studerendeog eleverne konfronteres med begrebet "fonetisk transkription". Ordbøger og encyklopædiere afkodes dette udtryk som en måde at optage mundtlig tale på for bedre at overføre udtalen. Med andre ord overfører transskriptionen lydens lydside, så den kan afspejles i brevet ved hjælp af bestemte tegn.
Fonetisk transkription spiller en vigtig rolle iat lære fremmedsprog. Når alt kommer til alt giver denne optagelsesmetode dig mulighed for at vise og forstå udtalen af bogstaver og læseregler. Transkription afviger fra traditionelle staveregler (især på russisk), hvis de ikke falder sammen med udtalen. I et brev er det angivet med bogstaver, der er lukket i firkantede parenteser. Derudover er der yderligere tegn, der f.eks. Angiver konsonanternes blødhed, vokalernes længde osv.
Hvert sprog har sin egen fonetisketranskription, der afspejler lydsiden af netop denne tale. Jeg må sige, at på russisk kan der udover de sædvanlige breve, der ikke skaber vanskeligheder, også findes andre. F.eks. Bruges j, i her (mine, pit osv.). Derudover betegnes vokallyde i nogle positioner som "b" og "b" ("ep" og "yer"). Skilt [oge] og [seu.
Russisk fonetisk transkription erden vigtigste måde at overføre skriftligt på funktionerne ved det ord, vi opfatter ved øret. Det er nødvendigt for bedre at forstå de uoverensstemmelser, der findes mellem lyde og bogstaver på sproget, manglen på en klar korrespondance mellem dem. Reglerne for transkription af vokaler er primært baseret på lydens placering i forhold til stress. Med andre ord bruges skemaet med kvalitativ reduktion af ubelastet her.
Jeg må sige, at den internationale fonetiktranskription såvel som russisk har ingen tegnsætningstegn og store bogstaver. Prikker og kommaer, der er kendte skriftligt, angives her som pauser. Man tager heller ikke hensyn til måder at skrive et ord på (gennem en bindestreg separat). Det, der er vigtigt her, er ikke ordforråd, men fonetik, nemlig lyden.
Fonetisk transkription bruges også idialektologi, med henblik på mest nøjagtigt at fange funktionerne ved udtale og i orthoepy, hvor det bruges til at demonstrere udtagsindstillinger.
Reglerne for transkription på russisk sigerat næsten alle bogstaver bruges her, bortset fra de iotated bogstaver E, E, Y, Y, Z (i nogle lærebøger er E dog undtaget fra denne liste og bruges til optagelse af lyde). Disse bogstaver er angivet på brevet enten ved blødhed fra den forrige konsonant eller med j + de tilsvarende vokaler (e, o, y, a).
Også fonetisk transkription på russisk er det ikkeDet har betegnelsen U, der er skrevet som en lang S. De overskrifter og underskriftstegn, der bruges i værket kaldes diakritisk. Ved hjælp af dem angiver de lydlængden, blødhed, delvis tab af klang fra konsonanter, lydens ikke stavelsesform osv.
Kendskab til reglerne for transkription er nødvendig for at studere funktionerne ved udtale og skrivning på sproget.
