Spørgsmål som forskningsmetode(psykologisk, marketing eller sociologisk) spiller en vigtig rolle i det moderne samfunds liv og udvikling. Det er med hans hjælp, at specialister inden for forskellige områder formår at gennemføre forskellige undersøgelser, handler efter en klart skitseret plan og opnår høje (og nøjagtige) resultater. Alt bliver muligt med en klar struktur og regulering af ethvert spørgeskema - et "spørgsmål-svar" -system.
De vigtigste fordele ved denne metode er -muligheden for at indhente information fra et stort antal respondenter - en spørgeskemaundersøgelse som forskningsmetode begrænser ikke antallet af deltagere samt sikrer et højt niveau af masseforskning. Et andet positivt punkt kan betragtes som anonymitet, da det overvældende flertal af undersøgelser er rettet mod at registrere svarene og ikke mod respondentens personlighed. Det er dog værd at præcisere, at alt dette ikke gælder for spørgeskemaet, når man ansøger om et job, hvor der er lidt andre regler.
Spørgsmål som forskningsmetode giver mulighed foren kort periode for at få den størst mulige mængde information om ethvert produkt, for at finde ud af offentlighedens meninger om nogle spørgsmål og i andre lignende tilfælde. Som det fremgår af selve metoden, er den baseret på hovedværktøjet, der registrerer alle data i undersøgelsen, dvs. spørgeskemaet. Hvis du henvender dig til den forklarende ordbog for at få hjælp, kan du få følgende definition af dette ord: et spørgeskema er et sæt spørgsmål (nødvendigvis indbyrdes forbundne), som hver af respondenterne (respondenten) skal give et klart svar på. Spørgsmålene i spørgeskemaerne kan kræve præcise (matematiske) eller meningsudtrykkende (sociologiske og psykologiske) svar. På baggrund af disse svar drager eksperter passende konklusioner om problemet af interesse for dem.
I den moderne verden at analysere forskellige meningerFor grupper af mennesker bruges afhøring oftest som en metode til sociologisk forskning, derfor arbejder fagfolk på dette område såvel som erfarne psykologer med at skabe passende spørgeskemaer, hvis opgave er at kompetent formulere spørgsmål til respondenten. Der er flere regler, som det såkaldte "spørgeskema" skal overholde. For det første skal undersøgelsens mål være korreleret med det samlede antal og indhold af spørgsmål i spørgeskemaet. For det andet, for at kunne analysere resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen af forskellige fokusgrupper, bør der altid i starten af spørgeskemaet placeres spørgsmål for at afklare respondentens personoplysninger - navn (i et lille antal tilfælde), alder, køn og social status. For det tredje bør spørgeskemaet som forskningsmetode ikke overbelastes med vage eller ubetydelige spørgsmål, der er trætte af, at respondenten ikke fuldt ud kan svare på de vigtigste.
Spørgsmålene i spørgeskemaet skal blandt andet væreklar og logisk, følg i en logisk rækkefølge, og øg gradvist respondentens interesse (i tilfælde af en marketingundersøgelse). I slutningen af undersøgelsen skal du stille de sværeste spørgsmål, hvis svar der skal overvejes. En vigtig betingelse for en højkvalitetsundersøgelse er nøjagtigheden af ordlyden af spørgsmålene, som ikke giver mulighed for tvetydighed eller tvetydighed. Når du opretter et spørgeskema, kan du ikke tillade spørgsmål fra flere detaljerede sætninger ved hjælp af faglige termer. Derudover, hvis undersøgelsen som forskningsmetode ikke er sociologisk, bør den ikke rejse spørgsmål om minder, personlige præferencer eller det sociale miljø, som respondenten lever i.
Endelig skal det bemærkes:Hvis du selv opretter et spørgeskema til enhver form for undersøgelse, så glem ikke at tjekke inden undersøgelsen. Du kan stille spørgsmål til folk, der ikke er interesserede, for at vurdere, hvor godt ordlyden lyder, og om det er let at give et svar. Hvis "pilot" -kontrollen er vellykket, kan du starte forskning.
