Konservative kræfter som et politisk verdensbillede

Oprindelsen til konservatisme som politiskverdenssyn blev nedlagt i slutningen af ​​det 18. århundrede. Dette er ikke overraskende, hvis man ser på historien om denne tid med hensyn til social udvikling. Den industrielle revolution, som begyndte for mere end et århundrede siden, førte til store forandringer i det økonomiske system og den sociale organisation. Her mener vi for det første dannelse og udvikling

kapitalistiske forhold baseret påhandel og konkurrence, og for det andet komplikationen af ​​selve stratificeringen af ​​samfundet: fremkomsten af ​​sådanne kategorier i det som borgerskabet og arbejderklassen. Det gamle feudale eksistenssystem var ved at dø, og med det døde dets værdier. De blev erstattet af nye ideer, hovedsageligt udviklet af tænkere fra den moderne æra: John Locke, Jean-Jacques Rousseau, Thomas Hobbes, Charles Montesquieu og andre.

Stor fransk revolution og konservative kræfter

Faktisk blev denne begivenhed i højeste gradrevolutionerende for Europas historiske udvikling. For første gang blev ideen fra de franske oplysere om legitimiteten af ​​opstanden fra folket mod den "dårlige" monark realiseret. Sidstnævnte personlighed er endelig ophørt med at være ukrænkelig. Revolutionen blev præcedens for alle andre folkeslag på kontinentet og startede dannelsen af ​​nationale civilsamfund. Samtidig havde den store franske revolution en meget

mørke sider i deres historie. Først og fremmest er det Robespierre-terroren. Englænderen Edmund Burkes berømte arbejde var et svar på den massive undertrykkelse. I sin "Refleksioner over den franske revolution" understregede han de negativer og rædsler, som hun bragte mange mennesker i den tid. Det var denne pjece, der lagde grundlaget for konservatisme som en ideologisk tendens, der tilbød at modstå liberalernes uhæmmede impulser. I løbet af det 19. og delvist det 20. århundrede modtog han et væsentligt teoretisk grundlag for sine grundlæggende fundamenter.

Grundlæggende flowideer

Faktisk er selve begrebet "konservatisme"kommer fra det latinske ord "converso" - for at gemme. Konservative kræfter går ind for en udbredt bevarelse af traditionelle ordrer og værdier: social, politisk og åndelig. Så indenrigspolitikken opretholdes sociale traditioner. Disse er national kultur, patriotisme, århundredgamle moralske normer, forrang for statens interesser frem for personlige interesser, den autoritative position for traditionelle institutioner som familie, skole, kirke, kontinuitet i social udvikling (hvilket faktisk er bevarelse af traditioner). Arbejdet med konservative kræfter inden for udenrigspolitik forudsætter en andel i oprettelsen af ​​en stærk stat bygget på et hierarkisk system. Den prioriterede udvikling af landets militære potentiale, anvendelse af magt i internationale forbindelser, bevarelse af historisk traditionelle alliancer og protektionisme i udenrigshandel er velkomne.

Nykonservatisme

De konservative kræfter i den nye orden er ganskeacceptere ideen om behovet for udvikling. De går dog ind for forsigtige og afslappede reformer. Den amerikanske præsident Ronald Reagan og den britiske premierminister Margaret Thatcher er eksempler på denne politik.

Konservative og ikke-konservative kræfter

Det skal bemærkes, at konservatisme repræsentereret bestemt sæt politiske tendenser. For eksempel er fascisme også en fuldstændig konservativ tendens, der har sat statsmagt og storhed i spidsen. De konservative er imod et helt spektrum af alternative tendenser, venstre og højre: liberale, i opposition til hvilke konservative kræfter engang tog form, socialister, kommunister osv.