Dele af tale er en velkoordineret mekanisme, hvor der ikke er nogetet ekstra element. Overraskende nok er denne mekanisme arrangeret forskelligt på hvert sprog. Hvad der kan udtrykkes med to eller tre ord på et sprog, kræver, at der konstrueres en ret kompleks sætning i et andet. Derfor er det yderst vigtigt, når man studerer fremmede sprog, ikke at gå grammatik skødesløst, men at overveje enhver regel - der er ingen tomme og meningsløse blandt dem.
Adjektivet er en af nøglendele af talen, der giver folk mulighed for levende at beskrive verden. Det har imidlertid også sine egne nuancer på forskellige sprog i verden. Dette er strukturen og stedet i sætningen og koordinering med andre dele af talen og selvfølgelig de funktioner, der er tildelt adjektivet. I denne artikel vil vi se på og sammenligne funktionerne i denne del af talen på nogle europæiske sprog.
Så hvad er kendetegnene ved adjektiver? Listen er lang nok.
Først og fremmest betyder adjektivetikke-proceduremæssigt træk ved et objekt. Dette betyder, at der beskrives en permanent ejendom for et levende eller livløst objekt (en trofast ven, et hyggeligt hjem). Ikke-proceduremæssige tegn er også angivet med adverb, kun disse tegn vedrører ikke længere et objekt, men en handling (løb hurtigt, tegn smukt).
Hvis adjektivet er direkte relateret tilsubstantiv, det skal være i stand til at tilpasse sig sin "chef". På forskellige sprog har navneord forskellige kategorier: antal, køn, store og små bogstaver. Alle disse kategorier overtager adjektiver fra dem - listen over kategorier ser nøjagtig den samme ud for dem.
Desuden er adjektiver tæt knyttet tilandre dele af talen, trænge ind i hinanden og gøre dem rigere. Deres forbindelse med pronomen og tal manifesteres tydeligt. Ved krydset af disse dele af talen opstod ad gangen ordinaltal, der svarede på spørgsmålet "hvilken i beretningen?", Såvel som relative og spørgende pronomen "hvilken" og "hvilken". Det er værd at fremhæve partisippet, der beskriver emnet gennem handlingen, som blev født af verb og adjektiver. Listen over disse former er meget lang (et sejlskib, en krybende tiger). Partisippet er også i overensstemmelse med emnet og giver sit proceduremæssige tegn.
Adjektivets sekundære karakterunderstreges af den måde, den er dannet på. Ofte er det dannet nøjagtigt fra substantiver, der fokuserer på en eller anden nøgleegenskab eller funktion. Så hindbærbæren gav os en rødbrun farve, og vinklen gav os en vinkelgang. Adjektiver, der indikerer, at et objekt tilhører nogen, er det mest slående eksempel på den tætte forbindelse mellem denne ordklasse og substantiver. Det russiske sprog er kendetegnet ved en sådan fleksibilitet, hvor der ofte dannes besiddende adjektiver: bedstefars bog - bedstefars bog.
På engelsk og tysk, sådanne formerfraværende. I den engelske bedstefars bog angiver det besiddende tilfælde af navneordet bedstefar, at bogen tilhører bedstefar. På det tyske sprog er der en næsten identisk, forenklet form, der bruges med egennavne: Annas Auto. Imidlertid spilles denne rolle oftest af en særlig form for genitivsagen: das Buch des Grossvaters, med objektet i første omgang og ikke dets ejer.
Engelsk er berømt for konvertering - kompletovergangen fra en del af talen til en anden uden synlige ændringer. Adjektiv er også genstand for konverteringer - vådt kan let blive et substantiv med betydningen "fugt". Og slank, der betyder "slank" i en bestemt sammenhæng bliver verbet "slank".
På tysk drejer en lignende mekanisme siget adjektiv til et abstrakt substantiv. Schwarz i betydningen "mørk", når artiklen tilføjes, får betydningen af "mørke". Her er også en konvertering mulig, når man navngiver levende væsener, der har et træk kaldet et producerende adjektiv, der Irre - "sindssyg", der Taube - "døv". Tilføjelse af en artikel til et adjektiv fungerer også på fransk: Le ciel est bleu (adjektiv); Le bleu (substantiv) du ciel. Den syntaktiske funktion i bleu, dens plads i sætningen såvel som artiklens tilstedeværelse giver grund til at betragte le bleu som et substantiv. I dette tilfælde har navneordet le bleu foruden hovedbetydningen (betegnelse af farve - blå, blå) andre, for eksempel: arbejdstøj, blå skjorte, begynder, blå mærker, blå.
Der er flere typer lån til udenlandske adjektiver, afhængigt af graden af deres tilpasning til det modtagende sprogs virkelighed. I denne henseende kan der skelnes mellem flere typer:
Listen over adjektiver på det russiske sprog er meget stor på grund af det afledte potentiale i denne del af talen.
Funktion af adjektiver i en sætning er entendefinition (Han læser en god bog) eller en del af et sammensat nominelt prædikat (jeg er meget energisk i dag). I det første tilfælde placeres adjektivet foran substantivet, i det andet - efter det.
Alle adjektiver kan opdeles i henhold til deres funktioner og orddannelsespotentiale. Listen består af tre punkter:
Nogle gange er overgangen til et adjektiv fra en relativ kategori til en kvalitativ mulig. I dette tilfælde ændres betydningen også: rævhale - rævsmil (betyder: listig, bedragende).
Et vigtigt kendetegn ved russiske adjektiverevnen til bøjning er evnen til at ændre køn, antal og sager i overensstemmelse med det styrende substantiv (murstenshus - murstensmur - murstensøjler).
Der er nogle træk, som i modsætning til russere ikke engelske adjektiver ikke har. Deres liste er lille, men tilstrækkelig.
I modsætning til russere, engelske adjektiverhelt uforanderlig. Rød ræv, røde blomster, rød mur - i alle disse sætninger forbliver ordet "rød" som det er, uanset antal og type substantiv.
Høj kvalitet og relativadjektiver på engelsk. Listen over deres funktioner er næsten den samme som på russisk, med undtagelse af en kendsgerning - engelske adjektiver har ikke en kort form.
Et adjektiv kan også blive til et abstraktsubstantiv (det mystiske - noget mystisk). Syge (syge) når du tilføjer artiklen, går til de syge (syge, patienter). Som på russisk vil det engelske adjektiv i definitionens rolle gå forud for substantivet (et tomt hus) og i rollen som prædikatet - at omslutte det (huset er tomt).
Årsagerne til fraværet af besiddende adjektiver er allerede blevet diskuteret tidligere.
Engelsk ogTyske adjektiver - listen over deres funktioner er næsten identisk. Der er dog en stor forskel, der forener tyske adjektiver med russiske - dette er evnen til at bøje. Ein billiger Haus - "billigt hus" i flertal bliver billige Häuser. Afslutningerne ændrer adjektivets køn, antal og tilfælde (guten Kindes - godt barn, gutem Kind - godt barn, guten Kind - godt barn).
Afhængigt af om vi taler omspecifikt eller tilfældigt emne, adjektiverne er svage (der gute Vater - den gode far), stærke (guter Vater - god far) eller blandede (ein guter Vater - en god far).
Fransk har meget til fælles med tyskadjektiver - listen over ligheder er tilstrækkelig. De varierer efter køn (Il est joli - han er smuk, elle est jolie - hun er smuk) og efter tal (Le livre intéressant - en interessant bog, les livres intéressants - interessante bøger), har ikke sagbøjning. De skifter også afhængigt af sammenligningsgraden (Grand - Plus grand - Le plus grand).
Et interessant træk ved franske adjektiver- evnen til at ændre betydningen afhængigt af om de er foran substantivet eller efter det. Un homme brave er en modig person, mens un brave homme er en strålende person.
Listen over adjektiver på finsk er meget lang og kompleks. Som på russisk stemmer adjektiver med navneordet i antal og store bogstaver (og der er 14 til 16 af dem på finsk).
Nogle adjektiver ændres ikke efter sag:
eri - anderledes;
viime - fortid;
ensi - næste;
koko - hel.
Adjektivet kan også komme førdefineret af ordet: kaunis talo - smukt hus; og efter ham - Talo på kaunis. - Huset er smukt. Der er også grader af sammenligning (iloinen - sjovt; iloisempi - sjovere, mere muntre; iloisin - den mest muntre, sjoveste).
Så på alle de sprog, der betragtes, adjektiverneudføre funktionen til at bestemme motivets kvaliteter. Koordinering med emnet på forskellige sprog har sine egne karakteristika. Listen over adjektiver på finsk og russisk har både fælles og særpræg. Det samme gælder for andre sprog på trods af ligheden mellem deres ordforråd og grammatik.