Blandt de globale problemer, der truermenneskelig civilisation, bør klimaforandringer sættes i første omgang. Menneskeheden lider enorme tab på grund af naturkatastrofer. Skovbrande, oversvømmelser, tørke, tornadoer, orkaner - disse er bare de mest åbenlyse af konsekvenserne af klimaændringerne.
Forståelse af de potentielle trusler yderligereglobal opvarmning, har verdenssamfundet truffet en række foranstaltninger. I 1992 blev FN-konventionen om klimaændringer undertegnet på FN's miljøkonference. I 1997 blev Kyoto-protokollen underskrevet. Dette dokument indeholder landenes forpligtelser til at reducere eller begrænse emissioner af skadelige drivhusgasser. I 2012 er det planlagt at reducere emissionerne med 5,2% i forhold til 1990-niveauet. Hver stat har specifikke emissionsgrænser. Hvis et land ikke bruger grænserne fuldt ud, har det muligheden for at sælge dem som uudnyttede kvoter. Ifølge FN-eksperter vil en sådan mekanisme lette strømmen af ressourcer til udviklingslandene. Disse ressourcer vil blive brugt til at bekæmpe de negative virkninger af klimaændringer.
Kyoto-traktaten regulerer, at den østligeEuropa såvel som de baltiske stater bør reducere emissionerne med 8%, Den Europæiske Union - 8%, Canada og Japan - 6%, og Ukraine og Rusland er nødt til at holde emissionerne på 1990-niveauet. Udviklingslande, herunder Kina og Indien, er ikke belastet med forpligtelser, men de kan påtage sig frivillige forpligtelser og modtage finansiering til deres gennemførelse.
For det første tvivler mange eksperter på selve den globale opvarmning. En stigning i den gennemsnitlige årstemperatur kan være en tilfældig udsving. Efter det vil klimaet vende tilbage til det normale igen.
For det andet, selvom det faktisk er tilfældeten jævn stigning i den gennemsnitlige årstemperatur er slet ikke så indlysende, at mennesker spiller en afgørende rolle i dette. Det menes, at stigningen i kuldioxidindholdet ikke er en årsag, men en konsekvens af opvarmning.
For det tredje kan global opvarmning være tilmenneskeheden er slet ikke katastrofal. Nogle lande, for eksempel Holland, kan blive oversvømmet, men opvarmning gør det muligt at aktivt udvikle territorier, der nu praktisk talt ikke bruges, for eksempel Sibirien, Canada, polarhavene.
Denne tvivl modbeviser ikke vigtigheden af at skabe en forureningsbekæmpelsesmekanisme. Selvom Kyoto-protokollen slet ikke er så nødvendig
Rusland underskrev traktaten i 1999, ogratificeret ved udgangen af 2004. For Rusland trådte Kyoto-protokollen først i kraft 90 år efter ratificering. Ifølge eksperter vil mængden af kvoter, der er akkumuleret af Den Russiske Føderation i løbet af aftalens løbetid, overstige 6 milliarder ton kuldioxidækvivalenter.
Modstandere af traktaten mener, at landet vildet er vanskeligt samtidig at øge produktionen og forbedre dens struktur, samtidig med at specialiseringen inden for produktion af gas og olie opgives. Således vil opfyldelsen af betingelserne i Kyoto-protokollen bremse landets økonomiske udvikling og kan endda føre til et fald i produktionen og en reduktion af det økonomiske potentiale.
Tilhængere af aftalen påpeger, at gennemførelsenvilkårene i Kyoto-traktaten vil stimulere moderniseringen af økonomien ved at tiltrække udenlandske investeringer såvel som udviklingen af "rene" industrier. Derudover vil det give yderligere økonomiske ressourcer gennem handel med kvoter.
Kyoto-aftalen slutter i år. Tre år senere erstattes det af et nyt dokument, som blev drøftet i december 2009 under samtalerne i København.
