Det russiske sprog er fyldt med mange regler derregulere korrekt brug og stavning af ord. Men ud over dette skal en læst person være i stand til at bøje forskellige ord. Dette emne rejser normalt mange spørgsmål og tvivl ikke kun blandt skolebørn, men også blandt voksne. Det er især vanskeligt for de fleste at erklære deres egne navne, efternavne og geografiske navne. Vi vil tale om dette i dag i vores artikel.
Afvisning af stednavne er underlagtvisse regler, som du bare har brug for at kende udadtil. Ellers venter en masse nysgerrige sager på dig, som vil karakterisere dig fra en ikke særlig god side foran venner eller kolleger.
Ofte tale om afvisninggeografiske navne på russisk, vi mener stednavne. Dette udtryk henviser generelt til alle geografiske identifikatorer. Dette ord kom til os fra det antikke græske sprog, det blev dannet af to forskellige ord, der betyder "sted" og "navn" i oversættelse. Nu bruges ordet "toponymer" i mange informationskilder.
Selvfølgelig for at bøje korrektstednavne, er det ikke kun nødvendigt at kende reglen, men også at anvende den på stedet. Faktisk tvivler endda en person, der betragter sig som læse, stavemåden for dette eller det ord. I dette tilfælde hjælper specielle ordbøger dig, hvorved du kan kontrollere deklarationen af stednavne. Rosenthal Ditmar Elyashevich skabte for eksempel en fremragende assistent for skolebørn i alle aldre - ordbogen over vanskelighederne i det russiske sprog. Voksne, der ønsker at forbedre deres færdigheder, er også velkomne til at bruge denne fremragende guide.
Før du dykker ned i det emne, der kaldes"Afvisning af stednavne", det er værd at finde ud af, hvad stednavne er. Når alt kommer til alt, ændrer dette betydeligt reglerne for deres afvisning. I øjeblikket skelnes der mellem følgende typer toponymer på russisk:
Afvisning af geografiske navne med slaviske rødder er underlagt en simpel regel: navnet er altid i overensstemmelse med det ord, der anvendes på det. Disse ord inkluderer:
I disse tilfælde placeres toponymet i bøjningendefinerende ord. For eksempel vil du altid sige "i byen Samara" og "i byen Moskva". Bemærk, at det definerende ord "by" næsten altid afviser det stednavn, der følger. Dette gælder også undtagelser. Disse inkluderer følgende tilfælde:
Hvis vi taler om gadenavne, så herderes egne regler for bøjning af geografiske navne gælder. Det feminine toponym er altid i overensstemmelse med det definerede ord "gade". Maskuline navne i dette tilfælde er ikke tilbøjelige, sammensatte toponymer overholder en lignende regel. Følgende kombinationer kan nævnes som eksempler:
Stedsnavne i form af et adjektiv afvises oftest: ved den gule flod, ved Kap Verde osv.
Af en eller anden grund er voksne temmelig glade for denne regel.ofte glemt. Selv kendte tv-præsentanter og journalister begår uheldige fejl. For at blive kendt som en læsefærdig person skal du huske, at de slaviske toponymer af det neutrale køn ikke bøjes på det russiske sprog. Det vil være korrekt at sige:
Mærkeligt nok forårsager denne enkle regel altid mange vanskeligheder. Selvom der ikke er noget kompliceret ved det, er det vigtigste at huske den korrekte stavemåde.
Afvisning af stednavne fra sådannede ender, der er almindelige på det russiske sprog, forårsager alvorlig forvirring. Faktum er, at bøjningsreglerne for sådanne toponymer har ændret sig mere end en gang i løbet af de sidste årtier. Historisk set er stednavne med slutningen "ov", "ev", "in", "un" altid blevet afvist. For eksempel et hus i Ostashkov eller en dacha i Mogilev.
I begyndelsen af det tyvende århundrede var der en tendens ikkehæld lignende stednavne. Dette skyldtes en række fjendtligheder, da navne kun blev brugt i det nominelle tilfælde for at undgå forvirring i rapporterne. Militæret stræbte efter at sikre, at toponymerne på kortene og forskellige ordrer var identiske. Over tid begyndte denne tilgang at blive betragtet som normen og blev endda anvendt på tv.
I de senere år er journalistik begyndt at vende tilbage til sin oprindelige form for afvisning af stednavne. Men deres anvendelse i nominativt tilfælde betragtes også som normal og korrekt.
Afvisning af stednavne bestående afet par ord, overholder en bestemt regel. Hvis vi taler om et sammensat toponym, afvises dets første del altid, uanset tilstedeværelsen eller fraværet af et definerende ord. Eksempler inkluderer følgende navne:
Der er en undtagelse fra denne regel - navnet på byen Gus-Khrustalny. Den første del af dette sammensatte toponym bør ikke afvises.
Navnene, hvoriden første del er neutral. I henhold til reglerne på det russiske sprog skal det være underlagt obligatorisk tilbøjelighed, men i de senere år har der været en voksende tendens til denne deles uforanderlighed. Derfor vil begge versioner af stavemåden f.eks. Være korrekte: i Orekhovo-Zuev og i Orekhovo-Zuev.
Når du ikke ved, hvordan du stave titlen korrektrepublik, så husk reglen, som vi nu vil tale om. Navne, der slutter med "ia" og "hende", skal stemme overens med ordet "republik". For eksempel "i Republikken Korea" eller "fra Republikken Makedonien". Men denne regel har også sine faldgruber, som i øvrigt i mange russiske regler.
Officielle dokumenter udelukker mulighedenbøjninger af sådanne navne, skønt journalistik gælder for dem den sædvanlige regel for det russiske sprog. Undtagelsen gælder også Forbundsrepublikken Tyskland. Efter aftale mellem vores lande blev det besluttet ikke at afvise dette navn.
I alle andre tilfælde stemmer navnet ikke overens med ordet "republik" og forbliver i det nominelle tilfælde.
Med fremmedsprogede geografiske navne til russiskdet er ret vanskeligt for en person at klare. Det er lettere at huske, hvilke der ikke læner sig. Så listen over stednavne, der ikke kan afvises, inkluderer:
Kun navne med en slutning kan afvises.på "a" og mestret på russisk. For eksempel i Verona og fra Ankara. Franske navne kan kun afvises, hvis de fik slutningen "a" på russisk.
Hvis fremmedsprogede geografiske navne ender på "e", "s", "og", "o", henviser de til ikke-faldende. Der er mange eksempler på denne regel:
Undtagelserne er navne, der på russisk har en flertalsform dannet af et fremmed ord. For eksempel er det korrekt at skrive "i Himalaya".
Mange mennesker tror, at tilbøjeligheden af stednavne og egennavne har generelle regler. Dette er ikke helt sandt. Selvfølgelig har reglerne meget til fælles, men i virkeligheden er de ikke identiske.
Oftest den korrekte bøjning af navne og efternavne,geografiske navne rejser mange spørgsmål i forår-sommerperioden, når kandidaterne tager eksamen fra skolen og modtager deres certifikater. Forkert stavning af toponymer og egennavne i eksamensbeviser er ret almindelig. Kendskab til reglerne på det russiske sprog vil hjælpe med at undgå disse ubehagelige øjeblikke. Lad os se på hovedpunkterne i reglen.
Det er ret nemt at afvise standardnavne -de bliver intuitivt i den ønskede form. Men i tilfælde, hvor efternavnet blev lånt fra et fremmed sprog og ender med "ov", "in", så vil det i instrumental tilfælde have slutningen "om". For eksempel lyder efternavnet Green i instrumentalsagen som Green.
Ofte opstår der spørgsmål med kvindens tilbøjelighedefternavne med slutningen "ina". I dette tilfælde afhænger alt af det nominelle tilfælde af det mandlige efternavn. For eksempel er Andrey Zhemchuzhina foran os. Efternavnet på hans kone, Julia, vil blive afvist som et almindeligt substantiv. For eksempel tingene fra Yulia Zhemchuzhina. Hvis mandens navn er Andrey Zhemchuzhin, så i dette tilfælde vil vi tale om tingene i Yulia Zhemchuzhina.
Det blev tidligere antaget, at forfaldet af efternavnet iførst og fremmest påvirker personens køn. Men faktisk er afslutningen på efternavnet den dominerende faktor her. Alt afhænger af ham i første omgang.
Efternavne, der slutter på:
Faldende mandlige efternavne ender påkonsonantbrev. Hvis efternavnet slutter med "I", og der også er en vokal foran det, skal efternavnet afvises. I et lignende tilfælde med slutningen "a" henviser efternavnet til det ikke-faldende.
Selvfølgelig er det russiske sprog ikke så simpelt.Men hvis du husker nogle af de regler, vi har nævnt, vil du aldrig rødme på grund af den forkerte stavning af geografiske navne og egennavne.
